Sådan indretter du en hyggelig stue

Udgivet d. 28 jan, 2022

q

Sponsoreret

Sponsoreret

Det hyggeligste rum i dit hjem er uden tvivl stuen. Når du vil slappe af efter en lang dag på arbejdet, eller når du vil hygge med familien, foregår dette som regel i din stue. Derfor er det alfa og omega, at du indretter stuen på en hyggelig måde.

Det bør nemlig være rart og behageligt at befinde sig i dette rum. Skal du i gang med at indrette din stue, eller trænger du bare til, at der sker noget nyt, kan du tage et kig på disse gode råd. Her finder du inspiration til, hvordan du kan indrette en hyggelig stue.

Tænk over belysningen

Hvis du ønsker at skabe den rette stemning og atmosfære i din stue, er det værd at tænke over belysningen. Du bør vælge forskellige former for lamper og sørge for, at lysstyrken kan justeres. På den måde kan du tilpasse lyset alt efter, hvad der bliver lavet i stuen. 

Bliver der læst lektier henne ved et bord, er det en fordel med en kraftigere belysning i forhold til, hvis der bliver set en film i sofaen.

Vælg en komfortabel sofa

Sofaen er typisk omdrejningspunktet i en stue. Den skal helst være behagelig og indbyde til hygge. Derudover skal der være plads til hele familien. Du kan vælge mellem et hav af forskellige sofaer, så du kan vælge den model, der passer bedst til din husstand. Du kan tage et kig på alt lige fra en modulsofa til en u-sofa, en hjørnesofa og så videre.